Her får du undervisning og vejledning i at gå godt og sikkert, så du styrker både krop og sind.
Gå-træningen inkluderer teknikker som balance, styrke, afsæt, koordination og aktivering af naturlig bevæge energi i din krop.
Vi fokuserer på naturlig fremdrift, der hjælper dig til at gå længere og smertefrit.
Vi tilbyder gå-terapi, workshop og foredrag om naturlig gangbevægelse.
Kontakt os i dag og oplev potentialet i at gå godt hverdag.
Gå dig i balance har i samarbejde med Bevæg dig for livet udarbejdet 4 videoer med introduktion til bedre gangbevægelse.
Og Gå dig i balance har mange flere gode tips og anvisninger, så også du kan vedligeholde den naturlige bevægelse og balance.
Til Vorespuls.dk har Gå dig i balance udarbejdet 3 gå-træningsprogrammer, skrevet artikler og medvirket til flere artikler om gang.
Gå dig i balances arbejde med naturlig gangbevægelse er omtalt i bogen ‘Naturterapi’ skrevet af Thomas Lasse Edlev.
Udover gå-terapi som tilrettelægges individuelt efter dine behov, tilbyder Gå dig i balance også workshops/foredrag/undervisningsforløb, hvor du får indsigt i grundprincipperne for en god gangbevægelse. Indholdet og fokusområder tilpasses den aktuelle gruppe, eksempelvis:
- Gå med fokus på teknik
- Gå med fokus på naturlige bevægelsesenergier og flow
- Gå med fokus på fødder og knæ
- Gå med fokus på hofte og ryg
- Lær at gå med stave – og bliv endnu bedre gående
- Gå baglæns og bliv bedre til at gå forlæns
- Gå med fokus på at afstresse kroppen
Glæden og gevinsterne ved at gå er gammel viden
Hippokrates, græsk læge (f. ca. 460 f. Kr.) – ‘En gåtur er den bedste medicin‘
Friedrich W. Nietzsche (f. 1844) – ‘Det er, når man går, de store tanker fødes‘.
Søren Kierkegaard (f. 1813) – ‘Tab for alt i livet ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man ikke kan gå fra den‘.
Helle Gotved (f. 1912) – ‘Normalt bliver raske mennesker ikke undervist i det enkle: at gå. Man regner det ikke for påkrævet af en eller anden grund – men det vil komme‘.
Den tråd har jeg samlet op, og NU er muligheden til stede for at blive undervist i at gå – meningsfuld og funktionel træning.
‘
Gå dig i balance – Måske dit livs bedste investering!
Samarbejdspartnere:
*️⃣ Turistguide, kunst- og kulturformidler Elena Merli, https://en.aspassoconelena.com
*️⃣ Psykomotorisk terapeut og stresscoach Sigrid Lund http://www.sigridlund.dk , kontakt@sigridlund.dk
*️⃣ Psykomotorisk terapeut, forfatter og foredragsholder Birgithe Holse, http://www.birgitheholse.dk, Kontakt@birgitheholse.dk
*️⃣ Bevægelsespædagog og kraniosakralterapeut Helle Wulff Hansen, https://hellewulffhansen.dk
*️⃣ Psykomotorisk terapeut Dorte Larsen, dschaldemose@yahoo.dk
*️⃣ Afspænding- og bevægelsespædagog, Yoga- og meditationslærer og spirituel coach Susanne Kihlgast, https://susannekihlgast.dk