Her er samlet et udpluk af forskellige indsatser og træning, som har hjulpet andre. Det kan give dig et billede af, hvordan Gå dig i balance superviserer og baner vejen til en bedre, effektiv og smertefri gang:
😳 Psoas muskel i klemme og frossen skulder
Har du nogensinde besøgt gå-værkstedet hos Lisbeth Olesen?
I flere år, F L E R E år, har jeg bøvlet med en psoas muskel i højre side som sad i klemme og en frossen skulder, også i højre side, og har gået til behandling maaaaaange gange hos en fys. Uden at det rigtig kom på plads. Jo i et par dage, og så var den gal igen med den psoas. Skulderen ville han ikke røre ved.
Jeg tog kontakt til Lisbeth som bad mig lave et par film i slow motion (LI vil ikke lade mig lægge den op i det format) og sende dem til hende så hun kunne analysere dem.
🚶🏼➡️🚶♀️➡️Vi gik en tur med telefonen hvor hun guidede mig gennem nogle øvelser i hendes gå-værksted.
🤔Tænk engang, jeg skulle dreje mine hænder, lade som om jeg spillede bold og svinge armen lidt bagud.
Man tror det er løgn, men det er det ikke. Nu kan jeg løfte begge arme over hovedet og min psoas mærker jeg (næsten) aldrig.
😁Jeg er så glad og tilfredse med et liv med fuld bevægelighed og uden smerter.
❤️Tak Lisbeth!
Denne tilbagemelding er fra Professionel Walker Heidi Møller fra Gå Mig Glad
Krop og psyke GÅR hånd i hånd
57-årig kvinde nyder udeliv, og hun går ofte ture. Dog går hun ikke så meget, som hun gerne vil, da hun hurtigt bliver træt og får ondt i begge hofter.
Ganganalysen viste, at ballemusklerne var spændte. Det medførte nedsat bevægelse ved hofteleddene.
Gå dig i balance vejledte hende til en bedre bevægelse henover hofteleddene med særlig opmærksomhed på spænding afspænding af ballemusklerne. Hun er vant til at træne og arbejde med sin krop, så ret hurtigt fik hun fat i dynamikken i bevægelsen. Samtidig reagerede hun med at smile og grine lidt. Det var tydeligt, at bevægelsen frigjorde energi og påvirkede hendes humør.
Et par dage efter enetimen gik hun tur for sig selv med særlig opmærksomhed på det lærte. Pludselig indså hun sammenhængen med hendes tilbageholdte bevægelse ved hoften og hendes oplevelser som barn: ofte havde hun fået én i bagdelen, når hun passerede sin far. Det lærte hende at trække numsen til sig, så hun bestemt ikke lagde op til noget. Hun har altid været hende uden numse/flad bagdel, og i mange år har hun gået og gjort sig lille. Sammenhængen mellem bevægelse og psyke har aldrig stået klarere for hende: en befriende og helt fantastisk indsigt at få.
Siden har hun gået mange flere og længere ture med god bevægelse i hofterne. Hver gang hun vender tilbage til det gamle mønster, bliver hun hurtigt opmærksom på ‘at slippe hendes r.. fri’ (hendes egne ord😉)
Casen viser, at dårlige oplevelser sætter sig i kroppen og blokerer for den naturlige bevægelse. At gå i balance frigør bevægelsen og psyken, og det åbner for den glade energi.
Casen viser også, at kroppen husker.
Skinnebensbetændelse skulle ikke være en forhindring for glæden og friheden ved at gå
I mange år har gang været en 54-årig kvindes foretrukne motionsform: korte gåture flere gange dagligt eller allerhelst lange gåture når tiden tillader det. Gåturene giver hende også et mentalt pusterum, hvilket hun særligt har haft gavn og glæde af under Corona-nedlukning, hvor hun nu i en lang periode har arbejdet hjemmefra.
Hun er rimelig godt gående, men hun har alligevel fået skinnebensbetændelse. I videst muligt omfang har hun undgået at gå for meget på beton og asfalt, og hun har været tvunget til at holde pause og i det hele taget gå mindre.
2 gange har hun deltaget i workshop med Gå dig i balance, hvor hun har fået generel inspiration til at optimere sin gangbevægelse. Nu har hun brug for mere specifik hjælp, og derfor har hun kontaktet Gå dig i balance.
Hun fik optaget en video af hendes gangbevægelse optaget i slowmotion, som hun sendte til Gå dig i balance.
Ganganalysen viste ustabilitet i bevægelsen i ankelleddene. Via første gående telefonmøde guidede Gå dig i balance hende til en bedre bevægelse i ankelleddene. Derudover fik hun et lille tip til at snøre skoene bedre. Hun kunne hurtigt mærke forandringen og væsentlig mere stabilitet i gangen.
På videoen kunne det også ses, at hun holder lidt igen i den ene arm. Det er angiveligt en vane, hun har tilegnet sig pga. tidligere skuldersmerter. Ved næste gå-telefonmøde vejleder Gå dig i balance hende til at være mere afspændt og dermed få mere bevægelse i armen. Hun mærker, at det aflaster skulderen, men at det er en vane, hun skal bruge lidt længere tid på at få indarbejdet.
Hun kunne selv se det på videoen, og det var en aha-oplevelse for hende at blive opmærksom på, ‘da det jo ikke er noget jeg tænker over’ – ‘alle vil have godt af at få set deres gang efter i sømmene, nu når vi alligevel går’.
Allerede ved første ca. 12 km lange gåtur efter telefonmødet kunne hun mærke forskel – ingen smerter i skinnebennet og mere lethed i bevægelsen.
Casen viser, at selv små justeringer kan gøre en meget stor forskel.
Casen viser også vigtigheden af at blive opmærksom på små uvaner, og derfra hvordan vi selv kan afbalancere kroppen via vores måde at gå på.
Gå-teknik mod smerter i achillesene og lægmuskel
50-årig kvinde ville i form og var begyndt at gå-træne efter sin egen plan. Hurtigt fik hun dog så mange smerter i den ene achillesene og læg, at hun ikke kunne gå. Hun holdt pause i nogle dage, men så snart hun genoptog gå-træningen, fik hun ondt igen.
Ganganalysen viste, at hun gik skævt på begge fødder.
Gå dig i balance vejledte hende til en bedre bevægelsesteknik i fod og ankelled. Gradvist indøvede kvinden bevægelsen, og allerede i løbet af timen fik hun så godt fat i teknikken, at den spændte lægmuskel og sene begyndte at løsne sig, og smerten begyndte at aftage.
3 dage senere kunne hun gå helt almindeligt uden at få ondt – og hun har ikke haft tilbagefald.
Casen viser, at når du går i balance, tager de rigtige muskler fat og arbejder, som de skal. Kroppens muskler reagerer med smerte og modstand i bevægelsen – når vi går ‘skævt’ og i ubalance.
Casen viser også, at det er muligt at ændre sin måde at gå på.
Kvinde med smerter i begge ankelled fik balance og god gangbevægelse tilbage
Efter en operation i den ene ankel for år tilbage havde kvinden nu udfordringer med balancen i begge ankler og derfor problemer med at gå godt. Hun var klar over, at hun kompenserede tilfældigt for ubalancerne, og hun ønskede hjælp til at gå bedre.
Ganganalysen viste, at hun gik dårligt på fødderne, men blokeringen for den naturlige frie gangbevægelse var i overkroppen: ingen bevægelse i armene og hele skulderpartiet var låst.
For at løsne op i overkroppen og dermed åbne for bedre flow i hele kroppen vejledte Gå dig i balance hende i det naturlige armsving med betoning bagud. Ret hurtigt mærkede hun, at det frigjorde vejrtrækningen, og at det påvirkede bevægelsen i hele kroppen.
Spontant sagde hun: ‘Når jeg bevæger armene på denne måde, er det meget nemmere at gå godt på mine fødder’; ‘jeg kommer aldrig mere til at gå, som jeg gik tidligere – det er jo alt for besværligt’.
Casen viser, at vores gang er afhængig af alle musklernes evne til at samarbejde i et flow.
Casen viser også vigtigheden af at se helheden i bevægelsen, da der sommetider skal justeres et andet sted i kroppen, end der hvor det måske gør ondt.
40-årig mand indså, at hans generthed kom til udtryk i hans gang
Han var i god form, og han fik ikke ondt af at gå, men han var nysgerrig efter at blive bevidst om sin gangbevægelse og at gå i balance.
Ganganalysen viste, at han havde tendens til at bøje og trække hoften lidt tilbage.
Fysisk var han i stand til at rette ud ved hoften, men han faldt hurtigt tilbage i sin gamle vane. Da han blev klar over, at når han rettede ud ved hoften, ændrede det kropsbalancen og gav et lille løft i overkroppen, som gav ham en fornemmelse af ‘her kommer jeg’…. men sådan havde han det langt fra. Tværtimod følte han sig mere genert.
Herfra ændrede timen sig mere til en walk-and-talk. Samtalen handlede nu om kropssprog, og at tanker og følelser udtrykkes gennem kroppen, som også viser sig i vores måde at gå og bevæge os på. Ofte kommunikerer kroppen tydeligere end ord.
Casen viser, at krop, følelser, tanker og udtryk hænger nøje sammen.
Casen viser også betydningen af at være til stede og mærke, hvad der sker i kroppen – hvordan kroppen har det – også selv om det ikke gør ondt. Det handler om at have hele sig selv med – fysisk og mentalt/på alle planer – hver dag.
Mand med dropfod fik styr på sin gang
En mand med dropfod (skade på en nerve, der medfører, at foden ‘hænger’) deltog i et gå-kursus i ÆldreSagen.
På kurset blev der fortalt om baggrund og metoden for at gå naturligt i balance, og flere generelle gå-teknikker blev gennemgået og trænet.
Ved kursets afslutning kunne han gå almindeligt uden dropfod. Og han var endda i stand til at veksle mellem at gå i balance og gå som han plejede og havde vænnet sig til med dropfod.
Casen viser, at viden og bevidsthed om hvordan man fremmer den naturlige gangbevægelse, giver kontrol over kroppen, så det ikke er ubalancer og dårlige vaner, der tager styringen over kroppen i gangbevægelsen.
Flere balanceproblemer med alderen
En ældre mand opsøgte, på opfordring fra sin kone, Gå dig i balance vedrørende tiltagende balanceproblemer i gangen.
Ganganalysen viste en ubalance ved højre skulder. Bevægelsen var atypisk, så jeg spurgte: ‘Hvad der var galt med skulderen?’ Han blev overrasket og svarede igen: ‘Hvordan kan du se det? – Det er en gammel skulderskade, som jeg stadig har lidt problemer med’.
Gå dig i balance vejledte ham til et mere afspændt armsving i den rette bevægelsesbane, og bevægelsen i skulderledet blev frigjort. Balancen i gangen blev bedre, og yderligere gevinst var, at ubehaget i skulderen blev mindre.
Casen viser, at kroppens ubalancer sætter sig i kroppen, og det ses i gangbevægelsen. Du kan afbalancere og styrke din krop ved at gå i balance.
En anden ældre mand var mod sin vilje nødt til at støtte sig til en stok for at holde balancen. Han var bange for at falde, fordi han havde tendens til at falde forover.
Ganganalysen viste, at han gik usikkert, tilbagelænet og anspændt i hele kroppen. Gå dig i balance startede med at vejlede ham til at aktivere musklerne i fødderne, så han kunne lave en bedre trædebevægelse. Da han fik fat i bevægelsen, blev han mere sikker på sine fødder, og stokken blev overflødig og sat til side.
Nu var armene frie til at indøve bagudsving, som afbalancerer kroppens bevægelse fremad. Det hjalp ham til ikke at gå så tilbagelænet, og hans gang blev lettere og mere afspændt.
Casen viser, at det giver mere sikkerhed i hele kroppen, når vi ved, hvordan vi kan gå i balance.
Casen viser også, at kroppens indbyrdes bevægelser afbalancerer hinanden.
Mange deltagere har oplevet tilsvarende, og der er mange lignende cases.
Gå dig i balance har også erfaringer med, at deltagere oplever at gå i balance giver:
- Genoptrænende effekt med nedsat ømhed/ubehag eller smerter i ryggen, skuldre, hofte og knæ.
- Restitution for kroppen efter hårdere træning eller overbelastning
- Smertelindring ved bækkenløsning
- Bedring af kredsløb
- Støtte ved rollator eller stok kan nedtrappes og i bedste fald sættes helt til side
- Øget bevægeglæde
- Tilbagemeldinger fra løbere, der også har glæde af teknikkerne.
Netop fordi vi ikke tænker over, hvordan vi går – og vi ikke lærer at vedligeholde og bevare den naturlige gangbevægelse, er der SÅ meget at blive klogere på fysisk og mentalt.